Oscars takketale

8 marts, 2010 | Hybel | 2 Comments

Så er oscarsene uddelt, jeg skal ikke kunne sige om der er overraskelser eller noget undervejes fordi, jeg præsterede det flotte i at falde i søvn under uddelingen, og vågnede en ½ time før det sluttede. Flot klaret Hybel!

Men er lidt skuffet over at filmen med kaninerne i Berlin ikke vandt :(

Men synes nu alligevel en takketale er på sin plads:   oscars

Jeg vil gerne takke alle dem i Los Anderledes for en fornyelse og en meget enkel scene. Jeg elskede det. Jeg vil også gerne takke min mor og far, mine søskende, min ukendte date, mine endnu ufødte børn, den kat jeg ikke har, mine onkler og tante samt moster, min bankrådgiver, min frisør, min oppustelige seng som jeg faldt i søvn på. Miller du skal have en særlig tak, fordi du ikke forsøgte at holde mig vågn, min tv-produkt af Phillips tak for et godt kvali-skærm, og en særlig tak går også til tv-værterne, i var hyggelige at høre på. Alle har været helt fantastiske og jeg glæder mig til at se nogle af jer når jeg igen, er holdt op med at græde.

Drømmelejligheden?

7 marts, 2010 | Hybel | 1 Comment

Der er ingen tvivl om, at jeg rigtigt gerne vil flytte ind til byen (læs: København), men de lejligheder koster jo ligesom kassen. Men heldigvis er drømme gratis, og drømme det gør jeg virkeligt. Kom forbi denne vej, med disse smukke smukke husfacader.

droemme
Jeg var solgt på stedet! Bare ærgerligt at billedet ikke yder nogen retfærdighed, for det så flottere ud i virkeligheden.

Her, vil jeg virkeligt gerne bo. Men facaden siger desværre intet om lejlighederne, også er lækre indenfor. Heldigvis kan man drømme sig til alt og det gør jeg så sandelig også…

suk!

Billedernes musik

6 marts, 2010 | Hybel | 1 Comment

Nogen gange elsker jeg bare nyde, se, betragte, mærke verden, uden at der er så meget flikflak og andre forstyrrende elementer.  Billeder og det visuelle er min adgang til anden verden,  som musikken (eller noget andet) er adgangen til en anden verden for andre. For mig, betyder det sindsro, stilhed, at kunne mærke sig selv. Men også øjet der fanger, hvor der nydes og som siden hen lageres både i på den indre harddisk men også fysisk med kamera.

Jeg kan ikke være hel uden at jeg for mulighed for at tage billeder. Billederne er mit visuelle musik. Og så er det heldigt at der ikke langt fra at hente disse ting. Uanset hvor jeg går og hvad jeg ser og hvad jeg laver, så ser jeg alting i billeder, husker i billeder (for det meste).  Skal jeg genkalde noget, så sker det i billeder for mit indre øje.

Nogen gange synes jeg det er sjovt med teknikken nu om dage, at jeg på ingen tid kan fange og gemme billederne fysisk. Men billeder af mennesker er mit svageste punkt, mens naturen er mit stærkeste punkt - når det gælder mig og kameraet. Nu er jeg blevet rig på et nyt kamera. Jeg fascineres af kameraets skarphed og den måde den fanger billedet. En ny verden. Forneden tog jeg et fantastisk billede af månen der gik i seng. Normalt ville månen blive til et lille prik. Men nu kan jeg få et ordenligt billeden uden at månen er et prik.  Lige pludseligt er der ikke fjernt til det billede jeg har båret med mig siden jeg var 12, og så månen hænge ualmindelig stor og flot over Jerusalem, til at fange månen stor og flot et sted over jorden, med mit lille kamera.

Jeg forunderes hverdag, over de farver naturen giver, de billeder jeg ser, når jeg kører med bus, tog eller går på gaden ned ad Jagtvej. Farverne er noderne til billedet, som er med til at gøre billedet hel. Men når billedet er/bliver sort/hvid så fremstår den som et nyt drejnings-punkt i mit liv. Billederne hænger for mig unægteligt sammen med ting der sker i mig, i mit liv… Billederne giver mig både musik og sindsro.

2010foraar

Godmorgen verden!

3 marts, 2010 | Hybel | 1 Comment
Godnat måne, godmorgen sol (næsten da).

Godnat måne, godmorgen sol (næsten da).

Det bliver en skøn dag, det ved jeg. Det kan jeg mærke. :)

OL-aftermath…

2 marts, 2010 | Hybel | No Comment

Februar, bestod for det meste kun af De Olympiske Winter Games, som startede så sørgeligt, med et tragisk dødsfald som prægede legene en del. Især på bobslæde/kælke/et-eller-andet bane. Kritikken haglede ned af IOC, og de athleter som skulle ned af banen, ytrede sig sine bekymringer, men fik faktisk mundkurv på til sidst. Meget kan man sige om IOC men, at give dem mundkurv på, viser for mig at IOC forsøger at feje noget ind under gulvtæppet.  Behøver jeg at sige at over 11 kom til skade ved den bane!… Nogle af dem alvorligt, men dog ikke så alvorligt som Nodar som betalte den ultimative pris - livet.

Men, jeg fik  da set liiidt skiløb, en del curling som bestod af nederlag nederlag nederlag, optur, og mere nederlag. Det tror jeg pænt beskriver alle kampene. Dog må jeg lige fremhæve, at DK (både herrene og kvinderne) slog USA  hele to gange på een aften. Ta’ den United Stats of America. Læste at Ellen Degneres faktisk fulgte curling kampene mod Danmark. :-D

Den sportsgren som tog 99% af al min opmærksomhed var kunstskøjteløbet. Til min overraskelse, kan man næsten sammenligne det med Tour de France. De har alt; gode ben, flotte kostumer, masser af drama og intriger… doping? Det er endnu ikke sket, men kommer sikkert.  Her er lidt namedropping fra kunstkøjteløbet:

Johnny Weier hold øje med ham, han er meget kendt, har sit eget reality show, og er kendt for sine meget sprakulære kostumer, and you name it. Han er simpelthen alt - kort sagt kult i USA.

Evgeni Plushenko, en interessant russer, som var iskold på isen. Nogle husker ham måske fra Eurovisions song contest,  hvor han skøjtede til tops med Dima Bilans ‘Never Ever Let You Go’ i 2002 viiiist nok. Om det var Plushenko som fik dem til tops skal jeg ikke kunne sige. Men et stort talent på isen. Han skøjtede fejlfrit. 110% overbevist om at guldet var hans. Men han skulle blive klogere. Han blev temmelig bitter over at han kun fik sølv. Guldet? Det snuppede amerikanske Evan Lysaeck, som i øvrigt også enærer sig som skuespiller. Den russiske træner indgav en klage over at Plushenko ikke vandt. En klage som blev pure afvist af IOC.

Joannie Rochette, wow sikken en athlet. En skøteløber som har vundet min ubetingetde respekt. Hun valgte at gennemføre konkurrencen, på trods af at hun mistedesin mor forrige søndag. Moderen nåede akkurat til Vancouver, da hun døde af hjertestop natten til forrige søndag. Blot 2 dage efter stiller hun op til konkurrencen. Det er virkeligt noget der emmer af styrke. 4 dage senere vandt hun bronze for Canada. Hun blev vitterligt båret igennem hele konkurrencen af publikum, som udviste sin støtte og sympati, med den unge athlet med en stående ovation. Respekt!

Men min respekt går også til en helt utrolig løber, som virkeligt er et sindsygt stort navn i syd-Korea. Yu-Na Kim, Hun tjener 10 mio. dollars alene i sponsorater.  Sidste år ville over 300 virksomheder, bruge hende i forb. med reklamer. Det siger bare lidt om, hvor stort et navn hun er i Korea. Der hvilede et uhyggeligt stort pres, på den blot 19 åriges skulder. Yu-Na, udtalte forud for konkurrencen, at hele Korea ville simpelthen vende hende i ryggen, hvis hun ikke vandt guld. Heldigvis vandt hun guld - og slog tilmed sin egen verdens rekord i point med 220 points.

Mangler vi ikke nogen -  russerne? De vandt for første gang i 50 år ikke en eneste guld i kunstskøjteløbet. Det har vakt megen kritik og selvrangelse hjemme i Rusland, indtil videre er træneren blevet fyret. Men mon ikke de vinder om 4 år på hjemmebane?

Den oplympiske flamme, Vancouver 2010.

Tid til at sige farvel OL og til den oplympiske flamme, Vancouver 2010. På gensyn i Sochi, i Rusland om 4 år.

Bermuda i shorts, en historisk Iraner og K.D Lang

13 februar, 2010 | Hybel | No Comment

Hvad har ovenstående overskrift til fælles tænker du måske? Og i tilfædet af at du ikke har læst forrige indlæg, kan jeg måske sige et ord: OL.

Den Olympiske flamme er nu tændt i en by, der mangler sné og minusgrader, i en by der emmer af candiask ånd dvs. et bad af Maple blade. Åbeningscermonien var fantastisk flot, rolig, harmonisk, en gave for det visuelle menneske. Man gav sig lov til at nyde og betragte i ro og mag, uden at det hurtigt blev zappet videre (her hentyder jeg til amerikanerne).

Behøver jeg sige, at de der frakker/kjoler som kvinderne (de frivllige) havde på under indmarchen af atletherne, dem gad jeg godt have fat i?. Det var altså lækkert design. Hvem har designet det? Nogen som ved det?

Så var der lige et par ting der fik gluggerne, til at spærre lidt op under indmarchen; Bermudaerne, gik i shorts. Hmm, enten er de fuldblodige mennesker eller så må de fryse en hel del. Gad vide hvad Hawaii, ville have valgt HVIS de deltog som nation? Hawaiii skjorter og blomster krans?

Iran, som nok er et meget politisk omtalt stat fortiden men… Nu handlede det ikke om et politisk opgør, tvært men om sporteligt fornyelse. Her flyver vi lige ind i (Irans) historiens vingesus. For første gang nogensinde har de en kvindelig skiløber med. Og det er så sandelig en meget stor ting hjemme i Iran. Den kvindelige Iraner var i øverigt fanebærger.

Højde punktet,  for mit vedkommende, var helt klart der hvor jeg blev helt stum, og kiggede intens på kassen, da K.D Lang tonede frem, og sang Leonard Cohens famøse sang “Hallelujah”. Smukt!

Der var selvfølgeligt også, de traditionsrige elementer som førnævnte indmarch, taler, den oplympiske flag (som jeg synes trak en kende ud, med den olympiske hymne- på operask), og den magiske flamme som alle ventede spændt på, blive tændt. Og her kommer vi igen til den canadiske oganalitet. Ikke een flamme men 3 små fakler omkranset af en blomst, som er selve den olympiske flamme.

Flammen… den blafre nu i vinden, i en by i Canada, som mangler sné og minusgrader.

De danske atlether ved indmarchen i Vancouver.

De danske atlether ved indmarchen i Vancouver.

1½ time to go

13 februar, 2010 | Hybel | No Comment
Skater på hjul. OL disciplin i år 2010?

Skater på hjul. OL disciplin i år 2010?

Mens vi venter på at det hele officielt begynder. Kan jeg fortælle at IOC medlemmerne ved dette OL diskuterer (hvis jeg altså har fået den fakta korrekt), hvilke dicipliner der skal på programmet til sommerens OL i London om 2 år.

Kunne man ikke forstille sig det her? Tænk at give skaterne baghjul… eller bare .. hjul i det hele taget?!

Ding dong, flammens tid igen

12 februar, 2010 | Hybel | 1 Comment

Hold da HELT kaje.. Der er noget i røre i Vancouver.

Og har du sovet i de sidste mange måneder eller helt glemt at tænde for tv, radio, and you name it?  Så kan jeg hilse sige at de 5 ringe blaferer lysteligt i vinden nu. Vancouver, som i den grad ikke nyder de samme sné mængder, som vi på vores breddegrader eller amerikanernes for den sagsskyld også gør.

Nææ … Det er ikke pga. sneen de 5 ringe blafere. Det er udelukkende. fordi det er blevet  tid til Vinter OL. De magiske dage. hvor flammen i nat bliver tændt, vil lyse op i en dark dark tid. Og dark må man sige at det er.

Allerede før legene er tændt, og der klappet af atletherne med et par konglige smil, så er legene overskygget af et tragisk dødsfald. Mon der nogle der sidder med røde ører over, at den kælkebane som allerede var/er blevet kriktiseret en del for, at være a litlle bit too fast af atleterne. Nu går og håber at de gør den nogle nanosekunder sløvere.

Men… uanset mangel på sné, og mangel på frysegrader (de må egenligt godt nogle af vores frysegrader), så når der fyres op under OL stemmingen og de magiske 5 ringe, i nat på på DR 1 fra kl 03. Så det skal nok nå at blive magisk med et anstrøg af lidt skygge…

Og her … tja skal vi ikke bare nøjes med disse skønne pir’ og et stk Pingo smil?

Kronprins Frederik og et par glade curlig piger

Kronprins Frederik og et par glade curlig piger

Fobier

9 februar, 2010 | Hybel | 4 Comments

Det med fobier kender alle vist mere eller mindre til. Jeg har det selv. En lettere svaneforbi og en stærk fobi for lyn og torden. Lyn (og til tider torden) kan gøre mig så bange at jeg nægter, at gå ud før lynene er ophørt og det er trygt igen.

Tænk engang at man kan være angst for svigermor eller voksfigurer. Hmm hmm, man kan jo ikke lade være at more sig lidt, ligesom man morer sig lidt over sin egen angst for lyn og svaner.

Afefofobi - angst for berøring

Achluofobi - angst for mørke

Aikurofobi - angst for katte

Automatonfobi - angst for voksfigurer

Blennofobi - angst for slim

Contreltofobi - angst for at blive udnyttet seksuelt

Ecclesiofobi - angst for kirker

Eurotofobi - angst for kvindelige kønsdele

Eufobi - angst for at høre gode nyheder

Kathisofobi - angst for at sidde ned

Pediculofobi - angst for lus

Peladofobi - angst for skaldede personer

Pentherafobi - angst for svigermor

Trikopatofobi - angst for ansigtshår hos kvinder

Men….. nu er vi lige i febuar og sneen ligger stadig i tykke centimeter derude, og umiddelbart ingen udsigt til nedsmeltning på en uge, så har visse folk enormt hårde tider lige nu.

Chionofobi og Pagofobi betyder nemlig ansgt for sne, is og frost. Godt foråret nærmere sig med hvert dag der går.

Facebook - lamebook.

27 januar, 2010 | Hybel | 1 Comment

Okay, nogen viste mig linket for for et par år siden, men glemte den siden hen igen. Igår blev jeg lige mindet om, at siden rent faktisk findes og visse amerikanere er ret sjove.

Se bare disse udpluk her:

Hmm hmm

Hmm hmm

Wow siger jeg også ... Hvor mange hjerneceller mangler der lige her?

Gad vide hvad Tim siger til dét?