Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal begynde. Jeg sidder på min seng, blinker med øjnene og mærker efter. Prøver at få det hele til at bundfælde sig. Så mange glade dage fyldt med smil og latter. Så mange oplevelser, især den sidste uge har været så intens, at jeg endnu ikke har sorteret dem for mit indre harddisk.
Jeg ved bare, at sommeren 2010, har været en fantastisk sommer for mig. En sommer som slutter godt. Og på torsdag… ja så kalder hverdagen for mig – igen.
Men lige nu, sidder jeg her med en kæmpe ”hang over”, og savnet af pigerne fra den nylige overstået (WTA, E-boks Sony Ericsson) tennis turnering, kan tydeligt mærkes. Selvom det også gør godt, at være hjemme, og ikke mindst at få sovet en hel masse. Jeg er ikke færdig med at oplade mine indre batterier, de var vitterligt flade, da jeg i nat med tømmerkvinder landede i min seng.
Mine ben strejker i dag og når jeg tænker tilbage på ugen og igår, så er det utroligt at jeg overhovedet kan stå op i dag.
Jeg er stadig flad…
Aha, varmt vand til venstre hånd, og mindre varm vand til højre hånd.
Det siges at julen varer lige til påske. Det tror jeg der er noget om, i hvertfald i denne familes baghave. Nå men nu er maden i maven, benene på sofabordet og i kassen vises der filmen ”Raising Helen”.